Kente kunstmaler med diagnoser - Se dem længere nede👇

Skriget. Af Edvard Munch, der var kendt for at lide af angst og hallucinationer.
Mere om Edvard Munch længere nede på siden.

Mange har og kæmper med psykisk sygdom, vi ønsker herfra, at du skal vide, du er ikke alene.

Vi fortæller dig her, om nogle af verdens største kunstnere, der også har haft ondt i livet, alligevel har de kunne give noget tilbage, til os alle. Det gør du også.

Folk der arbejder med kreative fag, de lider i højere grad af psykiske sygdomme end resten af befolkningen. Forfattere er især hårdt ramt af skizofreni, de har også en forhøjet risiko for at begå selvmord, viser svensk undersøgelse. 

Med det verdenskendte maleri »Skriget« fra 1893 blev det tydelig for beskueren, at Edvard Munch gjorde sine angstlidelser tydelige for enhver. Den ekspressionistiske, norske maler, er langt fra den eneste i kunstens verden, af de mange kreative og kunstneriske personer der har psykiske sygdomme.

Kreativitet og psykoser er genetisk forbundet

Malet af Chr. Sand. Olie på lærred, 50 x 50 cm. Privateje.

Ifølge et genstudie følges evnen til at tænke ud af boksen af en risiko for at udvikle psykiske lidelser.

Vores tanker og følelser definerer os som arter og som individer. Vi kategoriserer ofte de, der er kreative af natur, som mennesker, der er i stand til at tænke ud af boksen, mens vi stigmatiserer dem, som er langt fra boksen, ved at diagnosticere dem med en psykotisk lidelse.

Men hvad er forholdet mellem kreativitet og mentale lidelsers sande natur? Som Kári Stefánsson, administrerende direktør ved deCODE Genetics i Island, udtrykker det, hvornår fører det at tænke ud af boksen os til at forlade boksen fuldstændig?

I et studie, som bliver publiceret i Nature Neuroscience i denne uge, har et internationalt forskningsteam fundet fælles genetiske rødder, der forbinder kreativitet og udviklingen af to psykiske lidelser – skizofreni og bipolare lidelse.

De skriver, at mennesker med disse psykiske lidelser har en fælles genvariant med ellers raske mennesker.

Det er nyt bevis for, at denne særlige gruppe gener influerer vores tankeprocesser og adfærd – og gør os mere eller mindre kreative, og endda mere eller mindre tilbøjelige til at udvikle psykiske lidelser.

Forskningen blev udført af Kári Stefánsson i samarbejde med kollegaer fra Storbritannien, USA og Japan.

Hvad kommer først: lidelsen eller kreativiteten?

Nogle bestemte lidelser er herskende blandt kreative sjæle; det er noget, forskere efterhånden har vidst i noget tid. Dog har de kæmpet med det bagvedliggende forhold mellem psykoser og kreativitet.

»Vi har længe vidst, at skizofreni er overrepræsenteret inden for de kreative hverv, og vi ved også, at der er genetiske variationer, som indikerer en risiko for at udvikle skizofreni. Men hvad, vi ikke vidste, var, om disse genetiske variationer prædisponerer kreative mennesker til skizofreni,” forklarer Stefánsson.

For at undersøge dette, identificerede forskerteamet først genvariationerne, som forbindes med skizofreni og bipolar. Det gjorde de ved at analysere data fra to store publicerede studier med en såkaldt polygen risikoscore teknik.

En polygen risikoscore gennemgår tusindvis af DNA markører og identificerer, hvilke grupper genvarianter, der kan forudsige en persons risiko for at udvikle en bestemt lidelse. I dette tilfælde skizofreni og bipolar lidelse.

Det er en relativt ny model, og den er særlig brugbar, når der ikke er nok information om individuelle gener, der kan forårsage en lidelse.

Med denne information i bagagen kiggede forskerne på en stor populationsgruppe i Island, 86.292 for at være helt nøjagtig. Uden at vide, hvem der var raske eller syge i gruppen, forudsagde de, hvilke individer der var i risiko for at udvikle en af lidelserne baseret på de polygeniske risikoscorer.

Det virkede, og forskerne var i stand til nøjagtigt at forudsige, hvilke individer der rent faktisk var diagnosticeret med enten skizofreni eller bipolar lidelse.

Overbeviste om, at de havde identificeret den rigtige gruppe genvarianter, kunne de nu gå i gang med det egentlige formål og gå på udkig efter enhver forbindelse mellem gruppen af genvarianter og kreativitetsniveauer hos mennesker, der ikke var diagnosticeret med nogen af tilstandene.

Psykoser er blot en del af den kreative skala

Til studiets formål definerede forskerne en kreativ person til at være enhver, der er involveret i kunst gennem deres hverv, eller som er medlem af et kunstnerisk forum.

De opdagede, at de genetiske faktorer, der blev forbundet med en risiko for at udvikle skizofreni og bipolar lidelse, også er ansvarlige for niveauet af kreativitet hos ellers raske mennesker.

Denne almindelige genetiske forbindelse resulterer i adfærdsforandringer, som påvirker vores kreativitet og gør os mere eller mindre påvirkelige over for at udvikle en af de to psykiske tilstande.

»Vi ser, at abnormitet i måder at tænke på eller at tænke ud af boksen, om du vil, ikke er en konsekvens af lidelserne. Faktisk er det sandsynligt, at man allerede tænker anderledes på grund af disse almindelige genetiske varianter, der forandrer den kognitive funktion, som dermed sætter dig i større risiko for at udvikle skizofreni,” siger Stefánsson.

En opdatering af en længe herskende overbevisning blandt forskere og den folkelig opfattelse

Andre, der arbejder inden for området psykiatri og genetik, er imponerede over det nye studie.

Forskere har længe troet, at bestemte grupper af gener bærer på en risiko for psykiske lidelser, og at disse kan resultere i målbare forandringer i vores adfærd selv hos dem, der ikke opfattes som psykisk syge.

Jack Euesden, ph.d.-studerende fra Institute of Psychiatry, Psychology and Neuroscience, Kings College London, er meget imponeret over forskningsprojektet.

»Dette studie har udløst en betydelig mængde interesse inden for området psykiatrisk genetik. Almindelige genetiske varianter synes at være indblandet i psykiske lidelser – det er forunderligt. Resultaterne kaster lys over dette spørgsmål og afslører genetiske varianters nye rolle som indblandede i psykiske lidelser,« siger han.

Professor Thomas Werge, fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og leder af Institut for Biologisk Psykiatri i København, stemmer i. Han var ikke involveret i det nye studie, men har arbejdet med medlemmer af deCoDEs forskningsteam i Island i mange år.

»Dette studie tager fat i et ældgammelt og spændende spørgsmål om det tilfældige eller funktionelle forhold mellem skizofreni og bipolarlidelse med kreativitet og kunstnerisk talent,” siger han.

Ifølge Werge, fremlægger forskningsteamet stærke beviser for delvis fælles genetik for de to lidelser og kreativitet, hvilket antyder at de mentale processer, der ligger bag, også delvist overlapper.

»Det giver også en indsigt i de fælles neurologiske og psykologiske mekanismer, som kan linke psykotiske lidelser og særlige personlige træk som kreativitet.«

Resultater rækker hinsides videnskabelige undersøgelser

Så hvilken betydning har det for raske, kreative mennesker og, eller, for de, der er ramt af en af lidelserne?

Stefánsson beskriver det som blandet held. Mens samfundet drager nytte af kreativitet, vil de, der går hen og udvikler en af disse lidelser, selv betale en høj pris.

Men Werge og Euesden er begge positive over for, hvordan denne forskning kan influere den folkelige holdning til mennesker, der er ramt af skizofreni eller bipolar lidelse, og dermed reducere den medfølgende stigmatisering.

»Dette kan måske bidrage til en forandring i den måde vi tænker psykisk sygdom på – for eksempel som den ekstreme ende af normalvariation, og bidrage til at reducere den stigmatisering, som den er blevet forbundet med historisk,« siger Euesden.

Dog understreger Werge, at der er mange andre faktorer på spil i forståelsen af roden til skizofreni og bipolar lidelse.

»Man bliver nødt til at huske på, at studiet adresserer sammenfaldene mellem de to træk, inden for en del af hele den genetiske opbygning af mennesker,« forklarer han.

»Denne type variation i genomet påvirker så sandelig risikoen for psykiske lidelser, men det gør en lang række andre former for genetisk variation også, såvel som miljømæssige faktorer. Så mange mentale lidelser har måske intet at gøre med kreativitet eller kunstneriske færdigheder,« siger han.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Anna Bestle

Videnskab 10. juni 2015

Vincent van Gogh (1853-1890)

Vincent van Gogh selvportræt. Vinter 1886/87 (F 295)
Olie på pap, 41 x 32 cm
Rijksmuseum, Amsterdam.

Det klart mest berømte eksempel på en kunstner med psykisk sygdom, er den uhyre populære Vincent van Gogh. Van Gogh led af angst og depression gennem hele sit korte liv, og han skrev engang: "Jeg lagde mit hjerte og min sjæl i mit arbejde og mistede forstanden i processen."

Vincent van Gogh var en hollandsk post-impressionistisk landskabsmaler, stillebensværker og selvportrætter. Han havde ikke kommercielt succes, i løbet af sin levetid, og hans død som 37-årig efter et selvforskyldt skud, kom efter mange års psykisk sygdom, depression og fattigdom. Efter hans død blev han mere kendt, og han regnes nu for én af ​​de mest indflydelsesrige kunstnere, i den vestlige kunsts historie. Hans arbejde viser med sine dristige penselstrøg og farver ikke kun et tortureret sind, men også et enormt talent.

1000museums.com Google oversat, med let redigering af hjemmesidens redaktør.

Edgar Degas (1834-1917)

Edgar Degas selvportræt 1855-56. Olie på papir, lagt på canvas. 40,6 x 34,3 cm. New York, NY, United States

Den impressionistiske kunstner Edgar Degas var kendt for at være en gammel curmudgeon (gammel og sur og mere end en lille smule stædig), der gemte sig i sit atelier kun for at dukke op om natten, for at gå på gaden i Paris. Han besøgte saloner, med en lille kreds af andre kunstnere og lånere og studsede over enhver indtrængen fra kunstkritikere. I en sur tone skrev han engang til kritikere: "Er maleri lavet for at blive set på? Forstår du mig? Man arbejder for to eller tre venner, der er i live, og for andre, der er døde eller ukendte."

Degas var venner med den amerikanske impressionistiske maler Mary Cassatt, som også boede i Paris. Degas, Cassatt og Cassatts søster, Lydia, blev ofte set på Louvre, hvor de studerede kunstværker sammen. Cassatt og Degas var ikke romantisk involveret. Degas levede alene hele sit voksne liv.

I 1880'erne led Degas af anfald, af depression og formålsløshed. "Jeg er blokeret, impotent. Jeg har mistet tråden,” skrev han i et brev i 1884. Degas tilbragte de sidste år af sit liv næsten blind og rastløst vandre rundt i Paris' gader. Selvom han havde venner og familie, havde hans irritabilitet og grusomme humor en tendens til at jage folk væk. Han døde i 1917. Er det ikke forbløffende, at sådan en sur mand kunne have lavet så smukke og behjertede malerier af dansere, sangere og mennesker, der nyder livet?

1000museums.com Google oversat, med let redigering af hjemmesidens redaktør.

Edvard Munch (1863-1944)

Edvard Munch selvportræt 1882-83. Olie på lærred, 43,5 x 35,5 cm. Oslo Museum

Den norske kunstner Edvard Munch led af angst og hallucinationer. Maleren skabte sit mest berømte billede, Skriget, efter det kom til ham, da han var ude at gå en tur, ved solnedgang, på en fjord med udsigt over Oslo. Han skrev, at da solen begyndte at gå ned, gjorde den pludselig himlen blodrød. "Jeg stod der og rystede af angst, og jeg fornemmede et endeløst skrig passere gennem naturen." Maleriet menes at repræsentere menneskelig angst, i den moderne verden, som Munch oplevede gennem hele sit liv.

Psykisk sygdom hørte til i Munchs familie. Hans bedstefar led af depression, og hans moster blev diagnosticeret med skizofreni. Munchs barndom var præget af tab, da hans mor og en af ​​hans søstre døde af tuberkulose, og en anden af ​​hans søstre fik konstateret psykisk sygdom. I december 1889, efter at Munchs far døde og efterlod familien nødlidende, påtog Munch det økonomiske ansvar for sin familie, selvom han var dybt berørt over tabet af sin far. (Prideaux, Sue. Edvard Munch: Behind the Scream. New Haven, CT: Yale University Press, 2005.)

I efteråret 1908 blev hans angst, akut forstærket af hans megen drikkeri, og han oplevede hallucinationer og følelser af forfølgelse. Han kom på en klinik, for at få behandling, hvor han efter otte måneder kom ud fra, han havde fået et bedre helbred. Han så sin psykiske sygdom som en vigtig motivation for hans kunst. Han skrev i sin dagbog: ”Min frygt for livet er nødvendig for mig, ligesom min sygdom. De kan ikke skelnes fra mig, og deres ødelæggelse ville ødelægge min kunst." Munch døde af naturlige årsager i sit hus nær Oslo den 23. januar 1944, cirka en måned efter sin 80-års fødselsdag. Hans kunstneriske temperament og talent bragte ham succes og til sidst fred og han gavnede i høj grad kunstens verden.

1000museums.com Gammel, sur og mere end en lille smule stædig

Mark Rothko (1903-1970)

Mark Rothko selvportræt, 1936. National Gallery of Art, Washington, D.C.

Mark Rothko var en amerikansk abstrakt ekspressionistisk maler. Rothko blev født i Letland, men voksede op i Portland, Oregon og tilbragte det meste af sit voksne liv i New York City. Han led af anfald af depression og drak meget. At se de vibrerende farver i et storstilet Rothko-maleri personligt, der hænger på et museum, er næsten en mystisk, meditativ oplevelse, som man ikke bør gå glip af. Lad os håbe, at disse kunstværker også bragte kunstneren noget fred og kunstterapi.

I begyndelsen af ​​1968 blev Rothko diagnosticeret med en mild aortaaneurisme. Han ignorerede sin læges ordrer og fortsatte med at drikke og ryge, undgik motion og spiste usund kost. Hans ven og kunstkritiker Dore Ashton sagde dengang om ham, at han var "meget nervøs, tynd, rastløs." (Ashton, Dore. Om Rothko. New York: Oxford University Press, 1983.)

Den 25. februar 1970 fandt Rothkos assistent kunstneren i sit køkken, liggende død på gulvet foran vasken, dækket af blod. Han havde taget en overdosis af barbiturater og skåret en arterie over, i sin højre arm med et barberblad. Der var ikke noget selvmordsbrev. Han var kun 66. Tragedien ved hans selvmord modsiger den glæde, som hans farverige malerier fremkalder. Han betragtes som en af ​​de mest indflydelsesrige moderne abstrakte ekspressionister.

1000museums.com Google oversat, med let redigering af hjemmesidens redaktør.

Georgia O'Keeffe (1887-1986)

Georgia O'Keeffe, fra video "Georgia O'Keeffes liv og kunst".
Georgia O'Keeffe Museum, to steder, Santa Fe, New Mexico, USA, Abiquiu, New Mexico, USA.

Den amerikanske kunstner Georgia O'Keeffe led af depression, selvom det er muligt, at hendes depression var situationsbestemt. Hun blev indlagt på Doctors Hospital i New York City til behandling, efter et nervøst sammenbrud i 1933. Efter hendes to måneders hospitalsindlæggelse, fulgte der en vanskelig tid i hendes liv. Hun havde netop opgivet et projekt, om at færdiggøre et Radio City Music Hall-vægmaleri. Hendes berømte fotograf-mand Alfred Stieglitz havde en affære med en kvinde, der var næsten to årtier yngre end O'Keeffe og mere end fire årtier yngre end ham selv.

O'Keeffe var blevet inviteret til at male et vægmaleri i kvindernes pudderstue, i den nye Radio City Music Hall. Hun gik med til projektet, på trods af minimal betaling, fordi hun længe havde været fascineret af udfordringen, med at male et stort kunstværk. Desværre opdagede O'Keeffe, at gipsen i den nye bygning ikke ville tørre i tide, og hun var ude af stand til at påføre maling. Hun opgav derfor projektet og blev deprimeret. Hun blev agorafobisk, holdt op med at spise og græd i dagevis, ifølge en af ​​hendes biografier. (Hunter Drohojowska-Philp. Full Bloom: The Art and Life of Georgia O'Keeffe. New York, WW Norton., 2005).

O'Keeffe havde besøgt New Mexico tidligere og elskede det. Hun vendte tilbage i midten af ​​1934 og var nu kommet sig efter sit hospitalsophold. I august besøgte hun Ghost Ranch, nord for Abiquiú, for første gang, og besluttede sig straks for at ville bo der. Hun flyttede ind i et hus på ranchens ejendom i 1949. Ghost Ranchs varme og skønhed ser ud til at have hjulpet hende, med sit helbred, og inspirerede hende, til nogle af hendes mest berømte landskabsmalerier. Hun blev 98 år gammel.

1000museums.com Google oversat, med let redigering af hjemmesidens redaktør.

Michelangelo Buonarroti (1475-1564)

Michelangelo Buonarroti. Malet af Jacopino del Conte, cirka 1535. Olie på canvas. 98,5 x 68 cm.

Michelangelo skulpturerede to af sine mest kendte værker, Pietà og David, før han fyldte tredive. Selvom han havde en lav holdning til maleri, malede han også to af de mest indflydelsesrige fresker i den vestlige kunsts historie: scenerne fra Første Mosebog på loftet i Det Sixtinske Kapel og Den sidste dom på altervæggen i Det Sixtinske Kapel.

Meget af hans korrespondance og notater har overlevet, hvilket betyder, at hans liv og personlighed er veldokumenteret. Fra hans korrespondance ved vi, at han levede som en fattig mand, var ligeglad med mad og drikke og ofte sov i tøj og støvler. Den tidligste biografi om Michelangelo, af Paolo Giovio (ca. 1527), siger, at Michelangelos natur "var så barsk og ubøjelig, at hans huslige vaner var utroligt elendige og fratog eftertiden for alle elever, der kunne have fulgt ham."

I et af sine breve til sin far skrev kunstneren: "Jeg fører en elendig tilværelse og regner ikke med liv eller ære - det er af denne verden; Jeg lever træt af overvældende arbejde og plaget af tusinde bekymringer. Og således har jeg levet i nu omkring femten år, og jeg har aldrig haft en times lykke.”

Som kunstfans kan vi ikke undgå at føle dyb taknemmelighed over, at Michelangelo og de andre utrolige kunstnere holdt ud, på trods af deres sygdom, få de kunne lave smukke og varige kunstværker.

1000museums.com Google oversat, med let redigering af hjemmesidens redaktør.