Dobbeltsyner. Ingemann Andersen i Danmark og Italien

Ingemann Andersen "Kirsebærtræ i blomst", San Cataldo (beskåret), 1976.

4. februar 2022 – 28. august 2022

Med 150 værker sætter udstillingen spot på den lollandske billedkunstner Ingemann Andersen (1929-2017). Andersen voksede op på landet på Lolland, men flyttede til København, hvor han uddannede sig på kunstakademiet i 1950’erne. I 1966 fik han ophold på klosterrefugiet San Cataldo ved Amalfikysten.
Det ændrede hans livsbane, fordi han her mødte sin kommende hustru, stedets værtinde, og de følgende tre årtier levede parret derfor i Syditalien det meste af året, mens vintrene blev tilbragt på Lolland.

Ingemann Andersens fremstillinger af mennesker, arkitektur og natur udfoldede sig især i træsnittet, men også i maleri, skulptur, tegning, akvarel og mosaik, og hovedtemaet er vekselvirkningen mellem den flade hjemstavn og det bjergrige udland, det sansede og det erindrede.

Vil du vide mere: Fuglsang Kunstmuseum

Nystedvej 71, Nysted, Frem til 22. august

Harald Giersing - modernismens fortællinger

Harald Giersing "Fokin og Fokina" (beskåret) 1024x484.

fra 5. marts - 6. juni 2022

Maleren, kritikeren og organisatoren Harald Giersing (1881-1927) er en hovedfigur i det tidlige 20. århundredes modernisme, men på trods af sin massive tilstedeværelse med 160 værker på de danske museer, har han glimret ved sit fravær i monografisk forsknings- og udstillingssammenhæng i dansk sammenhæng de sidste 25 år. Det ønsker Randers Kunstmuseum, Faaborg Kunstmuseum og Sorø Kunstmuseum at råde bod på med projektet Harald Giersing – modernismens fortællinger. 

Bannerføreren i kontekst

Harald Giersing blev allerede i sin levetid betragtet som en bannerfører for den unge kunst. Da mindeudstillingen, efter Giersings død i januar 1927, åbnede på Charlottenborg oktober samme år, skrev kunsthistoriker Viggo Thorlacius-Ussing (1891-1978) således;

Da Harald Giersing døde, føltes det af alle, der interesserede sig for det 20ende Aarhundredes danske Malerkunst, ikke alene som et betydeligt Tab, men som tabet af den selvskrevne Fører. (”Harald Giersings Mindeudstilling” i Kunstbladet 1927) .

Med 100 år tilbagelagt siden kunstnerens levetid træder de sammenhænge han indgik i og den effekt hans virke som både kunstner og organisator havde på eftertiden stadigt tydeligere frem, når Randers Kunstmuseum, Faaborg Museum og Sorø Kunstmuseum på ny kaster lys over Harald Giersing. Hvorfor indtog Giersing en så prominent plads som ’fører’ for en hel generation i sin egen samtid? Og kan et nyt aktualiserende blik på hans kunst bidrage til en ny forståelse af hans tid og af vores egen tid? 

Ved at tage livtag med én af de mest markante skikkelser på det 20. århundredes kunstscene genbesøges ikke kun hans værker, men også de mange eksisterende forståelser og slutninger om kunstnerens liv og praksis og en af de mest eksperimenterende og farverige perioder i dansk kunst.

Harald Giersing på tværs af landet

Projektet er et landsdækkende samarbejde mellem tre kunstmuseer, der har hver sin indfaldsvinkel til Giersing. Således har især Randers Kunstmuseum en stor og samlingsmæssig repræsentation af dansk modernisme, der sætter Giersing i kontekst til samtidens danske kunstnere, ligesom han gennem den nære familie havde
tætte forbindelser til Randers og ofte besøgte byen. Selvom tyngdepunktet i Faaborg Museums samling ligger på Fynbomalerne og generationen før modernismen, så har Giersing betydning både ift. personalhistorien og den lokale motivkreds. Sorø Kunstmuseum kombinerer de to vinkler og har både en mindre samling af danske modernister, ligesom Giersing under mere kortvarige besøg havde Sorøs omgivende natur som motiv. 

Museernes ønske om at sætte spot på netop Giersing udspringer således både af vores faglige forpligtelser i forhold til vores egne samlinger, men også af forventningen om, at Giersings imponerende og kanoniserede kunstneriske egenproduktion måske også historisk har sløret for andre betragtningsvinkler, som i højere grad er kontekstbestemte, og at der derfor er mere at se og forstå, end der indtil nu har været belyst i den faglige litteratur omkring Giersing. Vi glæder os til gennem publikationen og udstillingen at diskutere, aktualisere og revitalisere hans betydning på ny, og til at dele hans værker med publikum. Både med dem, som allerede kender Giersing, men også med en ny generation, for hvem hans værker måske ikke er så kendte.

Ny forskningspublikation

I forbindelse med udstillingen Harald Giersing – modernismens fortællinger udgiver Randers Kunstmuseums Forlag i samarbejde med Faaborg Museum og Sorø Kunstmuseum en fagfællebedømt antologi af samme navn. Ambitionen er at bygge videre på den betydelige eksisterende faglitteratur med nye vinkler, der også inddrager Giersings internationale betydning og udstillingsvirksomhed. Projektet har stor betydning for museernes viden om væsentlige værker i vores kunstsamlinger, men vi håber også at åbne læsernes blik for ny viden og nye perspektiver på en af det tidlige 20. århundredes helt centrale kunstnerskikkelse.

Udstillingen åbner på Randers Kunstmuseum den 5. marts 2022 og vises her frem til 6. juni. Derefter kan udstillingen opleves på Faaborg Museum hen over sommeren, fra den 26. juni til den 25. september, hvorefter den afrunder året på Sorø Kunstmuseum, fra den 14. oktober til den 5. februar 2023.

Vil du vide mere: Randers Kunstmuseum

VESTKYST - HENRIK SAXGREN

Henrik Saxgreen, Mors Sunset

05.02.22 - 18.09.22 Herning.

Det er en levende kystlinje lavet af sand. Altid ved at blive til, altid ved at dø. Bestemt af galaksernes kraftstrøm gennem altet, tegnet af stormene, solens og månens vandring, og menneskets indgriben, selvom det sidste kun er et kortvarigt problem, for kystlinjen har al tid i verden. Den er en lang og levende fortælling om tidevand, altid underlagt døgnets rytmer, men i sin tidsregning som evigheden at betragte.’ (En Linje i Verden af Dorthe Nors og Henrik Saxgren).

Fotografen Henrik Saxgrens kyststrækning fra Skagen til Vadehavet er skildret med en langsommelighed som trodser fotografiets øjeblikkelighed. Henrik Saxgren har i en årrække arbejdet med reportagefotografiet som omdrejningspunkt, og han har skildret liv og landskab i mange dele af verden – fra Nicaragua til Thule. Mange af disse motiver er intense og dramatiske, men Henrik Saxgren har siden søgt en langsomhed og fordybelse i motiverne, som også genspejles i det fotografiske udtryk i værkerne i udstillingen VESTKYST.

Henrik Saxgrens linje i verden består af brede hvide sandstrande, skrånende vindblæste klitter, stejle skrænter og marskland. Det er en natur i rastløs bevægelse, spændt ud mellem mennesket og universet er linjen både foranderlig og cyklisk uendelig. Saxgrens natur er ikke en romantisk fortælling, men fortæller historien om en vindblæst uregerlig kyst, hvor den trygge døgnrytme og den truende uforudsigelighed skildres med autentisk råhed. ’en hyldest til den natur vi er i gang med at ødelægge’. (citat: Henrik Saxgren).

Udstillingen er den foreløbigt sidste i rækken af udstillinger på HEART, som sætter et nuanceret fokus på begreberne ”den vilde natur” og ”det kultiverede landskab”. Med udstillingen ønsker HEART at invitere publikum til at reflektere over vores rolle i naturen - og i verden. Den ligger i forlængelse af HEARTs tidligere udstillinger med Allan Ottes malerier af landbruget og landbrugslandet og Søren Solkærs fotografier af naturfænomenet sort sol. Henrik Saxgrens blik er vandret ned ad den jyske vestkyst, fra Skagen til vadehavet. Her finder vi en strimmel dansk natur, som ikke lader sig kontrollere

Udstillingen vil indeholde ca. 40 ny producerede fotografier fra serien En Linje i Verden (2021) og ca. 10 fotografier fra Tøndermarsken (2019). Nogle af værkerne er udgivet i den anmelderroste bog En Linje i Verden, som er et samarbejde mellem Henrik Saxgren og forfatter Dorthe Nors. Det vil være første gang publikum har mulighed for at opleve værkerne samlet. 

Henrik Saxgren (f. 1953), fotograf og billedkunstner med en stor bog- og udstillingsproduktion bag sig. Han har udgivet mere end ti bøger blandt andre Point of View (1996), Solomons House/Landet uden fædre (2000), Krig og Kærlighed (2006), Unintended Sculptures (2009), Tøndermarsken m/ Hans Edvard Nørregaard-Nielsen (2017), ULTIMA THULE (2017), Bag en mur af is (2017), En linje i verden (med Dorthe Nors (2021) og antologierne Verschwindende Landschafen (2008) og Herfra hvor vi står (2010).

Saxgren har senest været aktuel i DK med udstillingen FRA TØNDER TIL THULE på Johannes Larsen Museet og Sophienholm, ULTIMA THULE på Randers Kunstmuseum og ’Tøndermarsken’ på Tønder Kunstmuseum. Han har en stor udstillingsaktivitet uden for landets grænser. Han har blandt andet udstillet på Photographers Gallery i London, CCA Kunsthalle på Mallorca, Stendersenmuseet i Oslo, Walter Reed Gallery i New York, World Museum i Rotterdam og Fotofest i Houston.

Han har modtaget Døssingprisen, Carsten Nielsen Prisen, Marin Andersen Nexø-Prisen, Fotogratula Prisen/Dansk fotografis Hæderspris og BG Banks bogpris. Saxgren er repræsenteret i adskillige samlinger, bl.a. ARoS, Randers Kunstmuseum, Tønder Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet, Ribe Kunstmuseum, Skagen Museum, Frederiksborg Museum, Det Nationale Fotomuseum, Norderlight Gallery, Museet for Fotokunst.

Vil du vide mere: HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

VERNER PANTON – FARVER EN NY VERDEN

30.09.2021 - 14.08.2022. Trapholt.
Træd ind i en verden af bølgende ekstravagante former, stærke intense farver og verdensklasse design i udstillingen Verner Panton – Farver en ny verden.

Verner Panton er et af dansk designhistories største navne. Hans opsigtsvækkende brug af farver og materialevalg, der trodsede normer og traditioner, gjorde den danske arkitekt verdenskendt, som en af de mest toneangivende designere i sin tid.

Udstillingen Verner Panton – Farver en ny verden inviterer ind i farvemesterens ekspressive og ukonventionelle designs. Udstillingen viser fem årtiers farverige designunivers inden for møbler, lamper og tekstiler, men også ind i sanselige miljøer, f.eks. Fantasy Landscape; et limited edition 48 m2 stort møbellandskab af bølgende ekstravagante former i stærke intense farver. Med installationer som denne brød Panton med alle traditionelle ideer om indretning: gulve, vægge, lofter og møbler formet til én organisk enhed. I installationen Lyset og Farven, som Verner Panton skabte til en udstilling på Trapholt i 1998, føres man gennem otte rum, der med hver deres farvetema tilbyder en nærværende og sanserig oplevelse der gør, at man mærker kropsligt, hvordan hver enkelt farve fysisk påvirker ens velvære.

Vil du vide mere: Trapholt

Forskydninger – mellem værk og blik

Anita Jørgensen Arkiv for skrøbelighed.1999.

19. februar – 21. august 2022. Esbjerg Kunstmuseum.

Hvordan kan forskellige kunstneres værker tale sammen på nye måder? Hvordan kan en museumssamling vedblive at være relevant og aktuel? Og hvordan kan museet bruge en kunstners blik i udviklingen af nye udstillingsformater?

I udstillingen præsenteres en lang række arbejder af vidt forskellige kunstnere fra museets samling, bl.a. Tove Storch, Tina Maria Nielsen, Jytte Høy, Anita Jørgensen og Thomas Bang. Men fælles for dem er, at de alle har et slægtskab med Finn Reinbothe.

Sideløbende med Forskydninger – mellem værk og blik kan man netop opleve en soloudstilling med Reinbothes værker på museets 1. sal: UNTITLED (Working Air) (Directors Cut) – B sides and Rarities (The Movie). Således er projektet tænkt som en visuel kommentar til hans måde at arbejde på, da vi så at sige ser på samlingen gennem hans øjne. Med de to paralleludstillinger er det derfor også målet at give både hans værk og museets samling fornyet aktualitet.

Vil du vide mere: Esbjerg Kunstmuseum

Sonia Delaunay

Delaunay BalBullier.

12.02 - 12.06 2022. Louisiana.

Farve, lys, rytme! En international klassiker har indtaget Louisianas Vestfløj. Sonia Delaunay (1885-1979) arbejdede på tværs af genrer og medier som maler, designer, modeskaber, iværksætter mm, og hun hører til blandt modernismens mest originale og fascinerende stemmer.

Da Sonia Delaunay i 1913 trådte ind i en parisisk dansehal iført en collageagtig kjole, der lignede et farvestrålende, kubistisk maleri, var det et statement, der vakte opsigt og gjorde indtryk i tidens avantgardemiljø. For her kom billedkunsten spadserende ud af maleriets ramme og direkte ind i det moderne, dynamiske hverdagsliv.

Delaunays kunstneriske program og varemærke var hermed manifesteret: det handlede ikke blot om at modernisere billedkunsten, men kulturen i meget bredere forstand. For på den måde, som det er blevet sagt, “at udstrække den mest avancerede kunst til den levende verden.”

Sonia Delaunay hører til blandt pionererne i den abstrakte kunsts udvikling i 1910’erne og i høj grad også i dens udbredelse. Hun arbejdede på tværs af skellet mellem ’kunst’ og ’håndværk’ og hendes praksis omfattede både maleri, tekstildesign, beklædning, kostumer, reklamer og bogdesign. Altid med stærke farver og farvernes dynamiske samspil som fundamentet for dette vidtspændende værk.

Delaunay indgik ofte i eksperimenterende samarbejder med toneangivende kolleger fra andre kunstområder. Hun var på én gang billedkunstner, iværksætter og forretningskvinde, og kan på mange måder betragtes som en forløber for trends i det 20. århundredes avantgarde. Samtidig med, at hendes virke også peger frem til nutidens multimediale praksisser inden for billedkunst og design.

Vil du vide mere: Louisiana

THORVALDSEN: VÆRKER & DAGE

Fra d. 28. maj. Thorvaldsens Museum.
Denne nye udstilling om Thorvaldsen giver en sanselig introduktion til den berømte billedhugger. I udstillingen Thorvaldsen: Værker & Dage, der fra d. 28. maj kan opleves i museets underetage, bliver kunstarter, kilder og effekter blandet og præsenteret på en ny måde, som giver et sanseligt indtryk af en af Danmarks største kunstnere. 

Lær Thorvaldsen bedre at kende igennem en blanding af interaktive elementer og sanselige opstillinger af Thorvaldsens egne ejendele. I udstillingen vil man blandt andet få indblik i, hvordan Roms bybillede så ud på Thorvaldsens tid og møde Thorvaldsen i rollen som søn og som far, som ven og som kollega.

Man vil også kunne komme helt tæt på billedhuggerens garderobe med blandt andet hans arbejdskittel fra hans sidste år, gallauniform og hat med strudsefjer. Oplev den smukke marmorstatue af ungdoms gudinden Hebe, som for første gang nogensinde præsenteres i bevægelse, så hun kan nydes helt tæt på fra alle vinkler.  

Thorvaldsens Museum rummer flere hundrede statuer i gips. Men hvad tjente gipsen egentlig til? Hvorfor tegnede Thorvaldsen af efter antikke gipsfigurer? I udstillingen vises originale støbeforme side om side med videoklip og kilder, der fortæller om dagligdagen i Thorvaldsens travle værksted. 

Titlen ’Værker & Dage’ er inspireret af et litterært værk fra antikken. Digteren Hesiod, der var nogenlunde samtidig med Homer, skrev om hverdagsliv og myter, og han gav gode råd og formaninger. Hans værk daterer sig til omkring år 700 f.Kr.
 
Vil du vide mere: Thorvaldsens Museum